Om kulturen..

Alle mennesker kan bruge Sao Mai, dog er der brugerbetaling, men der bliver gjort et stort stykke arbejde fra ledelsens side for at der er plads til alle som er indenfor målgruppen, brugerbetalingen er sat sammen så man betaler efter indkomst, så også dem med svære økonomiske vilkår har en mulighed for at få deres barn ind på skole.

Politik og religion er ikke noget der er på dagsordenen, dels er de fleste buddhister og det er ikke en religion der præger hverdagen og mht. til politikken, så er der et parti i Vietnam, så der er ikke de store politiske diskussioner. Der er en accept af tingenes tilstand og dem stiller man ikke spørgsmålstegn ved som almindelig ansat. Det virker som om de forskellige kulturer som Vietnam består af lever side om side uden de store konflikter, men tror også det hænger sammen med at landet styres af et parti og den kraftige styring fra ledelsen som man møder over alt såvel, på Sao Mai som i andre sammenhænge i det vietnamesiske samfund.

De dage man fejrer på Sao Mai er de nationale festdage så som childrens day, womens day og kings day. Det eneste tidspunkt skolen er lukket i længere tid er under tet, det vietnamesiske nytår, det fejres sammen med familien og under tet er de fleste butikker lukket i Vietnam, det er fordi at alle vietnamesere fejrer denne højtid sammen med familien.

Forældresamarbejdet er noget der er fokus på, på skolen, men som det er nu afleverer forældrene deres barn ved en låge indtil klasseværelserne, nogen gange står der en lærer og tager imod som udveksler nogle ord med forældrene om trivsel osv. Andre gange bliver barnet sendt ned til klasseværelset uden modtagelse fra en lærer.

Der er meget stærk styring fra ledelsen mht. skema og pædagogik, dog er lærerne med i noget vi vil betragte som reflekterende teams, de observere en anden lærer under en lektion for efterfølgende at kommentere på forløbet. Dog er det med meget fokus på øvelserne, indgangsvinklen til og kontakten med børnene får ikke meget opmærksomhed, der er altid en person til stede fra ledelsen og der bliver lyttet meget når hun udtaler sig.

De retningslinjer man arbejder ud fra er den gældende lovgivning, men jeg oplever ikke der er nogen kontrol fra myndighederne om stedet lever op til det, det er op til institutionen selv at holde kontrol med medarbejderne, der er ikke nogen servicelov som vi kender det fra Danmark.

Hverdagen på Sao Mai og i Vietnam..

Dagene på Sao Mai ligner meget hinanden, den er bygget op som et skoleskema, der er faste lektioner som der bliver varieret imellem, har taget nogle for at illustrere hvordan dagen typisk ser ud.
Hvordan ser en typisk dag på Sao Mai.

08:00-08:15 Børnene ankommer.
08:15-08:50 Morgen sang hvor der synges god morgen til hvert barn.
08:50-08:55 Toilet, en smule fri leg og lærerne gør klar til dagens første lektion.
08:55-09:20 Social skills.

–          Her lærer børnene forskellige færdigheder og begreber som gør det nemmere at klarer sig i det vietnamesiske samfund.
09:25-09:55 Kommunikation.

–          Er begrebslærer, frugt og farver osv.
09:55-10:20 Motion, tv, musik.

–          Dette er fritimen i løbet af dagen, den er planlagt af lærerinderne og består ofte af lege f.eks. fangelege.
10:25-11:00 Mad.
11:00-11:05 toilet
11:00-14:00 Pause.

–          Her sover børnene til middag, vi spiser med de andre frivillige, efterfølgende kan man ligge sig og få en middagslur eller bare sidde og slappe af.
14:10-14:35 Motor skills.

–          Her lærer børnene forskellige motoriske færdigheder, den samme øvelse bliver øvet i en måned og når vi kommer til d. 1 bliver øvelsen skiftet til en ny.
14:35-15:05 I can.

–          Børnene lærer forskellige praktiske færdigheder, som f.eks. at tage jakke af og på igen, ligge et par bukser sammen og vaske hænder.
15:05-15:30 Snack.
15:30-16:00 Der synges farvel til hvert barn.

Strukturen er meget fast, men kan selvfølgelig variere mht. til lektionerne fra klasse til klasse.

Fritiden her i Vietnam går med fodbold, træner med et hold primært bestående af vesterlændinge, styrketræning og hygge med de andre danske studerende.

Hvis der er nogen der har nogen spørgsmål er i velkomne til at skrive til min mail, rasmus0505@gmail.com

Institutionens pædagogik..

Hvilken uddannelse har de ansatte på institutionen?

Personalet på Sao Mai har forskellige former for uddannelse, nogle er uddannet som lærerinder på universitetet og andre kommer direkte fra gymnasiet. Derfor er det heller ikke alle ansatte som har en uddannelse. I hver klasse er der dog en uddannet overlærerinde, der styre klassen og de andre lærerinder.
På Sao Mai er der også ansat talepædagoger disse har dog ikke nødvendigvis denne uddannelse. Men det er de dygtige lærerinder som ledelsen har forfremmet til talepædagoger.
Om personalet er uddannet inden for det pædagogiske felt eller ej, må det siges at de gør alt hvad der står i deres magt for børnene på Sao Mai. Desuden sørger dr. Lan for at frivillige fra hele verden, som os selv, ”efter uddanner” via workshops. Det er her personalet får deres viden omkring børn med særlige behov. Udover personalet som ”er på gulvet” er der en række folk med anden uddannelser, psykologer og psykiatere, de udreder børnene og laver børnenes ”individuelle” planer.

Hvilke faggrupper udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?

Her i Vietnam kender man ikke til faggruppen pædagoger. Så på Sao Mai er det lærerinderne der udfører det pædagogiske arbejde. Lærerinderne har dog ikke den store indflydelse på det pædagogiske arbejde, da der er strenge retningslinjer fra ledelsen om hvordan strukturen og aktiviteterne i klassen er sammensat. Det er primært undervisningen der ses som det pædagogiske arbejde. Undervisningen er struktureret læring og det er primært det samme de lærer som i Danmark, men bare en anden metode/tilgang. Deres tilgang til børnene er præget af det som vi i Danmark vil definere som det behavioristiske menneske syn. Ifølge det behavioristiske menneskesyn betragtes barnet som en tom tavle, som bare skal fyldes på. Barnet har ingen iboende kompetencer, men skal tillæres alt.
I Danmark betragter vi os selv som havende det hummanistiske menneskesyn, hvor barnet betragtes som at det netop har nogle iboende kompetencer, som kan udfoldes via forskellige stimuli i samspil med barnet.

Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børnene?

Det kan godt være svært at få en forklaring på de pædagogiske metoder, da der i samfundet er nogle forestillinger om hvordan børn skal opfører sig, disse forestillinger tager ikke hensyn til børn med særlige behov. Og det faktum at klasseværelserne er videoovervågede og ledelsen følger med, handler lærerinderne ikke altid efter deres egen overbevisning og har derfor svært ved at forklarer de pædagogiske overvejelser.

Når man har deres menneskesyn i mente oplever jeg at deres metode til undervisningen bliver forklaret. Der er nogle faste retningslinjer oppefra fra ledelsen dvs. at undervisningen er en traditionel træning med en forhåbning om at fremkalde en ønsket adfærd.
Desværre bliver der ikke set meget på den enkeltes adfærd men nærmere en generel adfærd som mål for alle børn. Dette skal igen forståes udfra at de i vietnam opdrager til en form for sammenhold, hvor vi i Europa og især Danmark opdrager individet, selvstændighed for individet.

På Sao Mai er der indført piktogrammer i alle klasser der skulle gøre hverdagen mere struktureret og forståelig for børnene. Disse bliver brugt flittigt, men jeg er i tvivl om hvorvidt lærerinderne forstår at anvende dem hensigtsmæssigt. De bliver ofte brugt lidt tilfældigt og de billeder der bliver brugt mest er dem hvor børnene skal sidde stille og være stille. De bruger dem ikke til at gøre strukturen mere overskuelig, men mere til at styre børnene når der er tale om uønsket adfærd.

Er den styret af en ”læseplan” eller andre centrale forordninger?

Jeg har endnu ikke set en læseplan på Sao Mai, men så vidt jeg har forstået skulle der være en. Måden undervisningen er sammensat på er styret ud fra børnenes alder og udviklingstrin. Formålet med undervisningen handler om de helt centrale kundskabs- og færdighedsområder dvs. hvad den traditionelle opdragelse dikterer skal kunnes. F.eks. at kunne tage sin jakke og sko på, kende navnene på dyr og frugter, vide hvordan de ser ud og føles. Alle børn har en individuel læseplan, men klassen er delt ind i to eller tre grupper med ca. 5 børn i hver. Børnene i grupperne modtager den samme undervisning, så det er svært at få øje på den differentierede undervisning bortset fra de grupper de er delt ind i.
I hver klasse hænger der en seddel, hvorpå der står de forskellige lærerigsmål står og hvor mange point det giver at kunne målet. Dvs. børnene bliver bedømt på hvor gode de er i hver undervisningslektion til det pågældende lærerigsmål. Jeg ved ikke hvor tit dette bliver taget op og vurderet ud fra hvert enkelte barn, men hvert barn har en mappe (barnets bog) hvori jeg vil tro disse informationer står.

Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte sig?

Lærerinderne gør sig blandt andet didaktiske overvejelser om sammensætningen af børnene, i de små grupper i undervisningssituationerne. Børnene er fx opdelt i 2 eller 3 mindre grupper i klassen, hvor de er opdelt efter evne, sprog og færdigheder.
Jeg oplever nogle af lærerinderne fanger hvad der optager børnene og forsøger at bruge disse ting i undervisningen.
Jeg oplever dog ikke at der er de store overvejelser over hvordan tilgangen til børnene er og det de laver giver meget mening for børnene. De metoder de bruger er ikke tilpasset det enkeltes barns særlige behov, igen de skal passe ind i fællesskabet, ikke være individer
Lærerinderne vurderer hvilke børn som kan have lidt mere ansvar end andre.

Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?

Der lægges enormt meget vægt på den strukturerede læring på Sao Mai og at børnene skal fyldes med viden/lærdom. Læringen skal foregå gennem undervisning og det er vigtigt for dem at børnene kan sidde helt stille på deres stole mens de bliver undervist. Undervisningen foregår oftest enkeltvis dvs. at resten af børnene sidder og venter med et par klodser til det bliver deres tur, så meget af dagen forgår på siddende på en stol.

Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?

For mig må det uden tvivl være den struktureret undervisnings form og hele tanken bag mennesket. For mig er det helt absurd at arbejde ud fra dette grundsyn, men set med mine vietnamesiske briller giver det god mening og ud fra det de tror på. En anden ting der er en stor del af det pædagogiske element derhjemme, som har gjort stort indtryk på mig, er at børnene ikke selv for lov til at prøve noget fx det at spise, tage tøj på, rede seng osv., ting som vi der hjemme ville se som helt naturlige pædagogiske elementer og udvikling af selvstændighed som også er på dagsordenen her. Når de skal lærer disse helt elementære og uundværlige færdigheder modtager de undervisning i det, men når de så skal bruge det i praksis får de ikke lov, f.eks. madsituationen. Et andet eksempel er at vaske hænder, det får de undervisning i, men bliver ikke trænet i at gøre det når de har været på toilettet eller inden de skal spise, så de kan godt vaske fingre, men ved ikke hvornår man skal bruge det.

Hvordan ser en typisk dag – uge ud?

08:00-08:15 Børnene ankommer.
08:15-08:50 Morgen sang hvor der synges god morgen til hvert barn.
08:50-08:55 Toilet.
08:55-09:20 Social skills.
09:25-09:55 Kommunikation.
09:55-10:20 Motion, tv, musik.
10:25-11:00 Mad.
11:00-14:00 Middagslur.
14:10-14:35 Motor skills.
14:35-15:05 Kommunikation.
15:05-15:30 Snack.
15:30-16:00 Der synges farvel til hvert barn.
16.00-16.00 Børnene bliver hentet

De ting der undervises i er motor skills, social skills, language development/communication, game, exersice, drawing og write this.
Det er disse lektioner der undervises i på skift, der er fem lektioner i løbet af dagen, der er typisk en af lektioner der involvere at man bevæger sig den ligger oftest inden maden eller efter middagsluren.

Målformulering..

Målformulering:

 

 

1:

Hvad:                 Erhverve mig kendskab om den vietnamesiske historie, samfundsstruktur og mentalitet.

Hvorfor:            For at opnå forståelse for den måde vietnamesere tænker og handler på.

Hvordan:          Gennem litteratur, tage på ture rundt i landet og se historisk betydningsfulde steder og samtale med de vietnamesere vi har regelmæssig omgang med.

 

 

2:

Hvad:                 Få et kendskab til den vietnamesiske pædagogiske kultur.

Hvorfor:            For at få en forståelse af den måde de arbejder på og de pædagogiske metoder de bruger i den måde de arbejder med børnene på.

Hvordan:          Ved at observere deres måde at arbejde på og spørge hvis jeg har nogle tvivlsspørgsmål.

 

 

3:

Hvad:                 At deltage og hjælpe lærerinderne i det daglige arbejde med børnene.

Hvorfor:            For på den måde at overfører noget af den viden jeg har om børn med særlige behov.

Hvordan:          Ved hjælp af de observationer jeg har gjort mig snakke med lærerne og give mine holdninger til kende vedr. de behov børnene giver udtryk for.

 

 

4:

Hvad:                 I samarbejde med de andre danske studerende lave to workshops for lærerne.

Hvorfor:            For at overfører den viden vi har i Danmark og fortælle dem hvorfor vi benytter de metoder vi gør i Danmark.

Hvordan:          Ved at lave grundige refleksioner over vores eget arbejde og grundlaget for vores metoder og evt. bruge supplerende litteratur som dokumentation.                          

 

Institutionsbeskrivelse..

 

Institutionsbeskrivelse af Sao Mai. Morningstar Center er en skole for børn med indlæringsvanskeligheder og psykisk og fysisk handikappede. Dr. Lan som har grundlagt og er leder for Morningstar Center, åbnede i 1995 en lille institution Bach Mai, med plads til 15-20 børn. Hun kunne dog hurtigt se at behovet for flere institutionspladser og derfor begyndte hun i 1998 at planlægge opførelsen af Sao Mai som stod færdig i 2002. I dag fungerer Sao Mai som ”Hovedinstitution” for Morningstar Center, Med Bach Mai som en ekstern afdeling. Hun startede dette projekt på baggrund af, at der i Vietnam (Hanoi) ikke fandtes institutioner for udviklingshæmmede børn og unge. Da grænserne blev åbnet, rejste Dr. Lan til Europa, nærmere betegnet Holland, Belgien og Tyskland, hvor hun stiftede bekendtskab med den Europæiske måde, at arbejde med børn og unge indenfor autismespektret. Morningstar Center er bygget med intentioner om at arbejde hen imod den Europæiske pædagogik og struktur. Hele institutionen er sammenlagt under navnet Trung Tam Sao Mai, på engelsk Morningstar Center. Der er ca. 200 elever i alderen 2-17 år. Klasserne er opdelt i tre forskellige kategorier; Børn med autistiske træk, børn med Downs Syndrom, og børn med cerebral parese. Der er ca. 44 lærere, 3 psykologer, 10 ”talepædagoger”, 1 fysioterapeut og 15 andre medarbejdere som indbefatter køkkenpersonale, pedeller, cafedame osv. På Sao Mai findes der udover det faste personale, en masse frivillige. Alt fra os som pædagogstuderende fra Danmark til studerende der kommer her til fra andre lande, for at hjælpe med forældresamarbejde osv. Udover os er der på stedet en pensioneret lærer fra England. Han underviser Lærerinderne i at arbejde med børn med særlige behov, da de fleste kun har en uddannelse inden for normalområdet, eller slet ingen. Sao Mai Morningstar Center er en NGO (non government organization) det vil sige at de ikke får nogen støtte fra Staten/regeringen. Ligeledes er det en non-profit organisation, hvor forældrene betaler for deres børns skolegang. Forældrebetalingen er afhængig af indkomst, men ligger gennemsnitligt på 2,5 mio. dong. Herudover tilbydes der ekstra individuel sprogstimulering mod betaling. Sao Mai har 4 etager. På stue etagen er der en klasse med børn med autistiske træk, et cafeteria hvor de ældste børn kan komme i jobtræning, et køkken, et kontor for forældrerådgivning, et kontor for skolesygeplejersken, 2 opstartsrum hvor børnene bliver testet i diverse færdigheder, før de bliver diagnosticeret og placeret i en klasse. I stueetagen er der udgang til en lille legeplads. På 1. Sal er der 4 autismeklasser, en klasse med cerebral parese og et stort motorik rum, samt en udgang til en swimmingpool som bliver anvendt til vandterapi, men dette foregår kun om sommeren da vandet ikke er opvarmet. På 2. Sal er der 6 klasser, for børn med autistisk træk og børn med downs syndrom, der et formningslokale hvor børnene for undervisning i at tegne og male. På 3. Sal findes der et stort konference lokale, kontorer, et lokale hvor de frivillige kan tage en lur i pausen og de bedste toiletter. På 4. Sal er der 10 lokaler for sprogstimulering, de ældste børn lærer at læse skrive på denne etage, der er tre klasser med store børn, to med downs syndrom og en autismeklasse, børnene på denne etage har en gang om ugen mulighed for at benytte sig af et computerrum til spil, internet osv. Endvidere er der et tomt lokale hvor der står musiklokale på. Beliggenhed: Morningstar center ligger Phuông Nhân chín (vejen)- Thanh Xuân (distriktet)- Hanoi (byen). Fra hvor jeg bor (Thai Ha) er der en halv time til fods og det tager mellem 5-10 minutter på scooter, alt efter trafikken. Det koster et sted mellem 20-30.000 dong (7-10 kr.) at komme dertil med en taxa.

Mine tanker inden afrejse…

VELKOMMEN!!!!!!!

Mit navn er Rasmus, jeg er 24 år og studere til pædagog på UCSJ, jeg skal i min anden løn arbejde på en specialinstitution med handikappede børn i Hanoi, Vietnam. På nuværende tidspunkt er der 12 dage til afrejse og jeg har selvfølgelig gjort mig en masse tanker om hvordan det bliver at komme derned og arbejde og bo i en fremmed kultur.

Det jeg ønsker at få ud af opholdet er en masse oplevelser, personligt som fagligt. Rent personligt glæder jeg mig til at komme til at bo i et fremmed land og opleve en kultur der er så langt fra vores egen, få en masse oplevelser man ikke har mulighed for i DK og omegn. Rent fagligt har jeg også en forventning om at få et kulturchok, jeg har en forventning om at de har et helt andet system i Vietnam og en forventning om at deres system er meget anderledes skruet sammen end vores er herhjemme, så har jeg en lille fordom om at man har en helt anden tilgang til den måde man arbejder med sine medmennesker på. Tror godt det kan blive en stor udfordring at skulle arbejde under et helt andet system, der er bygget op om nogle andre normer og et helt andet hieraki, men glæder mig utrolig meget til denne udfordring og se hvor omstillingsparat jeg selv er på nogle af disse omvæltninger..

Rent personligt regner jeg med at der er en hel masse udfordringer, det at de faste rammer er brudt fuldstændig op og man er mere eller mindre alene i en fuldstændig fremmed kultur og i et fremmed land. Der er meget langt hjem til familie og venner hvis der er noget man ikke selv kan klarer, men har da en forventning om at det bliver en spændende udfordring og at jeg kommer tæt på de mennesker jeg skal omgås på turen og at vi kommer til at klare eventuelle problemer i fællesskab..

Jeg har egentlig ikke de store bekymringer her inden afrejse, jeg glæder mig bare rigtig meget til at komme afsted og få nogle fede oplevelser, selvfølgelig kan der ske nogle ting hvor det kan være man får det lidt svært, men er sikker på at det er nogle af de ting der gør turen rigtig god når man ser tilbage på den. En lille bekymring kunne være når man har været dernede nogle måneder og det er blevet hverdag, så kan det være man begynder at savne det hele herhjemme..

Det at være dansk i udlandet?? Det regner jeg med at finde ud af hvad det vil sige når jeg kommer derned, tror man bærer en masse værdier som man ikke bevidst om, men som lige pludselig bliver meget synlige når man bliver prøvet af i nogle situationer som er meget uvante. Men umiddelbart har vi nok en forventning at blive godt behandlet af det offentlige, vi har en forventning om at folk er punktlige og at aftaler bliver overholdt, synes det er meget svært at svarer på, men regner med at jeg er blevet meget klogere om et halvt års tid…

Det jeg kommer til at savne mest når jeg kommer derned bliver venner og familie, den tryghed man har bygget op i Danmark i kraft af sit netværk er fuldstændig opløst og det bliver svært at undvære.

Når jeg kommer hjem håber jeg at jeg har en masse gode oplevelser med hjem, har oplevet en masse ting jeg vil kunne huske hele livet. Jeg regner med at jeg er blevet meget klogere på den vietnamesiske kultur, hvilke styrker og svagheder den besidder. Rent fagligt har jeg lært om det sociale system i Vietnam, hvordan deres pædagogik er sat sammen, hvilke værdier den bygger på. Og til sidst har jeg en forventning om at jeg er blevet mere bevidst om mine egne stærke og svage sider..

Det var alt for nu, der kommer mere når jeg kommer til Vietnam og er blevet meget klogere…